Børnehaveforeningen.
Historie:
Børnehaveforeningen var en lokalforening under ”Landsforeningen af Frie Børnehaver og Fritidshjem”. Den selvejende
institution Højby børnehave blev oprettet i 1971 med aktiv medvirken af Højby
børnehaveforening. Højby Børnehave blev senere lavet om til en integreret
institution med en vuggestuegruppe og med navnet Højby Børnecenter.
1.1.2015 overgår Højby Børnecenter til privat institution, og hedder nu
Børnehuset Syvhøje.
Børnehaveforeningen har udarbejdet en folder til både forældre,
bedsteforældre og firmaer, som udleveres ved barnets start i børnehuset.
Formål:
Børnehaveforeningen er forældrenes forening. Børnehaveforeningens fokus
er at styrke det sociale sammenhold blandt børn og forældre i Børnehuset
Syvhøje. Støtteforeningen vil yde moralsk støtte, støtte til arrangementer
samt økonomisk støtte.
Bestyrelsen for Børnehaveforeningen:
Hanne Skovgaard, Pernille Larsen, og Stine Olsen
Legedage i Børnehuset:
Børnehaveforeningen står for legedage, hvor I som forældre har mulighed for at hilse på jeres barns venner og dets forældre.. Legedagene er en lørdag eller søndag formiddag. Det er hyggeligt at mødes over en kop kaffe/te og legedagene foregår uden personalets medvirken. Datoerne bliver meldt ud i feb. marts mdr og kan ses i kalenderen og
via opslag på Famly. Legedagene foregår udendørs.
Støtteforeningens medindflydelse:
I kraft af at Børnehuset Syvhøje er en privat institution, har
børnehaveforeningen stor indflydelse. Det gør sig blandt andet gældende ved,
at børnehaveforeningen ud af foreningens medlemmer udpeger 2 af sine medlemmer til
Børnehuset Syvhøjes bestyrelse.
Se på hjemmesiden, og på opslagstavlen i stengangen, hvem der er i Børnehuset Syvhøjes bestyrelse, og hvem der er i bestyrelsen som udpegede medlemmer fra støtteforeningen.
Aktiviteter:
1: Sociale arrangementer
I samarbejde med personale og bestyrelse er børnehaveforeningen med til at
arrangere og være tovholdere i forbindelse med fællesarrangementer – eks.
Arbejdsdag, bedsteforældredag og Julefest
2: Legedage
Børnehaveforeningen arrangerer legedage to gange om året, hvor forældre
har mulighed for at mødes til en uformel snak.
3: Indkøb af gaver til stuerne/huset ved div. højtider
4: Indhente donationer
5: Kreativ tænkning på, at kunne være behjælpelig med en årlig bustur for hele huset